Filter til havedammen

Vores håndplukkede udvalg af filterløsninger

Et havedamsfilter er hjertet i din havedam. Det er her hele den biologiske proces foregår, som skal holde vandet i din havedan klart og give dine fisk et godt sted at bo.

Vi har udvalgt en række filterløsninger, som dækker over de fleste behov. Både til de små havedamme med guldfisk og til de helt store havedamme med Koi karper.

Der findes mange forskellige typer af filtersystemer til havedam. Men fælles for dem alle er, at de har en mekanisk del som skal sortere større eller mindre partikler fra og dernæst have en biologisk del, hvor alle de gavnlige bakterier skal bo, formere sig og nedbryde affaldsstoffer i vandet.  Filtret kan enten være en "alt-i-en" løsning eller en sammensat løsning med et forfilter og en biologisk del.

Læs meget mere om filter til havedammen nederst på siden.

preload spinner

Et havedamsfilter er noget af det vigtigste i din havedam. Det er i filtret rester af foder, affaldsstoffer mm. skal nedbrydes og giftig Ammoniak og Nitrit, skal omdannes til Nitrat. Det er hele den proces der sikrer en sund biologisk balance i dammen og giver fisk de bedste betingelser for at leve godt.

Princippet i et filter til havedammen er stort set det samme. De er næsten alle opbygget på en måde, så de sorterer mindre partikler fra og samtidig indeholder filtermateriale, hvor der kan 'bo' bakterier og mikroorganismer. Tilsammen giver det rent vand og en god balance, hvis filteret er dimensioneret rigtig. Nogle havedamsfiltre består kun af den biologiske del og skal derfor monteres efter et forfilter, som fjerner alle de grove partikler.

Et havedamsfilter skal rengøres med jævne mellemrum, for at fungere optimalt. Gamle affaldsstoffer skal skylles ud og filtermaterialet skal renses. Det er meget forskelligt hvordan denne proces udføres fra filter til filter - i nogen tilfælde foregår det nemt og helt uden at få våde hænder. Der er flere typer af havedamsfilter, der tillige fås 100% automatiske - så klares rensningen af sig selv og du kan i stedet bruge tiden på nyde dine fisk.

Husk at du altid skal være nænsom når du rengøre dit havedamsfilter og især dit filtermateriale. Det er her dine bakterier holder til og hvis du bruger f.eks. en højtryksrenser, risikerer du at spule alle de gavnlige bakterier ud af filtermediet. På den måde fungerer dit filter ikke optimalt og bl.a. sygdomsfremkaldende bakterier, Ammoniak og Nitrit, kan få frit spil i en periode. Der er bedst at bruge vand fra dammen og være forsigtig. Hvis du bliver nødt til at rengøre dit havedamsfilter grundigt, så anbefales det at tilsætte filterbakterier, så det hurtigt er oppe på 100% igen.

I foråret når sæsonen starter og temperaturen er over 10-12°C, bør du tilsætte filterstart til dit havedamsfilter. På den måde fremmer du koloniseringen af gavnlige bakterier og mikroorganismer i dit filter. Det har den fordel at hele den biologiske balance kommer meget hurtigere i gang og dermed også nedbrydningen af gift- og affaldsstoffer. Derved mindsker du bl.a. risikoen for algevækst, samt bakterielle problemer, der potentielt kan give syge fisk. Ved at benytte filterstart kan dit filter yde optimalt i løbet af få uger - en proces som kan tage måneder på naturlig vis.