Mere information om UV pærer:
Det er bedst at gøre udskfte sit UV rør i starten af sæsonen, så har du nemlig fuld udnyttelse af dit UV-C lys mens behovet er størst. I løbet af sæsonen mister en UV-C pære op til halvdelen af sin effekt og virkningen mindskes derved. Så selv om den stadig lyser, så gør den ingen gavn i havedammen...
Hvordan virker UV-C pære/rør:
UV står for Ultraviolet, det beskrives som blåviolet synligt lys og røntgenstråler. C står for kortbølge (UV-C = 200-280 nanometer).
Vandet passerer tæt forbi UV-C pæren/røret, som er beskyttet med et kvartsglasrør. Emnerne i vandet belyses men en bestråling på ca. 253 nm, algerne klumper sig sammen og til sidst ender de i dit filter. Belysningen påvirker også visse typer sygdomsfremkaldende bakterier, nogle parasitter og svampe typer, som dør eller svækkes efter en tur gennem UV-C bestrålingen.
HUSK - UV-C pærer skal skiftes hver sæson!
Sikkerhed og vedligeholdelse:
Da UV-C udstyret udsender skadelige stråler, må du ikke se direkte ind i lampen, mens den er tændt. Dine øjne kan tage varigt skade. Berøring af en tændt UV-C lampe kan give forbrændinger.
Når du slukker din vandpumpe skal UV-C lampen også slukkes, ellers blive lampen overophedet. Det kan resultere i at den sprænger eller bliver utæt pga. varme.
Mindst 2 gange om året bør UV enheden rengøres. Kvartsrøret bør afkalkes, da kalk på røret mindsker effekten af UV-C belysningen. Husk at være forsigtig, kvartsrøret et meget skrøbeligt!