Her finder vores udvalg produkter til vintersikring af havedammen samt vores specielle Vinter- og koldtvandsfoder til Koi, Guldfisk og andre havedamsfisk. Med enkelte af vores produkter kan du fortsætte eller starte fodring, helt ned til en vandtemperatur på 5°C.
Fælles for vores koldtvandsfoder er, at de er specielt udviklet til lave vandtemperaturer og de behov dine Koi og øvrige havedamsfisk har, under disse forhold.
I vintermånederne kan det endvidere være en god ide at sikre sin havedam mod tilfrysning. Det er vigtig at der er luft til dine fisk og gasser fra vandet kan slippe ud. Det er derfor en god ide at Vintersikre sin havedammen.
Selvom det er vinter med lidt nattefrost og vandtemperaturer ned til 4-6°C, kan fiskene godt have behov for føde. De siger selv fra, når behovet ikke længere er der. Da vandet er varmest på bunden af havedammen, opholder de sig som oftest her og man kan overgå fra flydefoder til synkefoder et par gange om ugen.
På et tidspunkt i løbet af vinteren vil temperaturen i vandet blive så kold, at fisk går i en tilstand der hedder Torpor. En tilstand hvor flere funktioner sænkes for at spare på energien, bl.a. vejrtrækning, stofskifte og blodgennemstrømning. Det er ofte i denne periode fiskene stopper helt med at spise.
Stør skal have foder året rundt og til dette formål kan et let synke foder benyttes. Derved sikrer du også, at dine øvrige havedamsfisk ikke indtager det meget proteinrige størfoder og tager skade, fordi de ikke kan fordøje det, i det kolde vand.
Det er også vigtigt at havedammen ikke fryser helt til. Gasser fra affaldsstoffer mv. skal kunne komme ud i det fri. Og det kan samtidig være en god ide at tilføre ilt under isen, især hvis du har Stør i havedammen. Vi har isfrihætter, luftpumper og varmelegemer, så du kommer sikkert igennem vinteren.
Husk også vores smarte WPS 1000 pumpe stop, så undgår du en tømt havedam under isen.
Du kan også holde lidt på varmen i havedammen, ved at overdække den. Vi anbefaler at bruge Pond Cover Balls eller Air Bubble folie, fordi de hindrer store temperaturudsving og mindsker tilfrysning af overfladen. Kuglerne absorberer desuden UV-stråler, så vandet hurtigere kan optage varme fra solens stråler.
Du kan endvidere tilføre Mælkesyrebakterier hele vinteren ned til 5°C. De vil gavne dine fisk og nedbryde de sidste affaldsstoffer i havedammen i takt med, at dit filter ikke længere gør det eller hvis du helt stopper pumpe og filter.
Vi har også vores bestseller Koi Care Vital, som gavner slimlaget, så de bedre kan klare sig gennem de kolde måneder.
Selv om det er koldt i havedammen, er dine bakterier i filteret stadig aktive - ikke så meget som om sommeren, men de dør ikke fordi vandet er koldt. Faktisk er det også bakterier på bunden af havedammen, der udleder de gasser som vi tidligere har nævnt, skal kunne komme ud. Derfor kan det være en fordel at holde gang i det hele, så der forsat er gode bakterier i dit filter, der kan holde de dårlige i skak.
Det er fint at sænke flowet gennem filteret og derved også lave mindre cirkulation i havedammen og hvis din pumpe ikke kan reguleres ned, kan du med fordel sætte en mindre pumpe på om vinteren eller købe en regulator til den.
UV lyset kan du ofte godt undvære om vinteren, men nogen vælger at lade det være tændt og bruge de sidste timer af røret, da det alligevel skal skiftes til foråret.
Ved at holde gang i det hele, får du også en bedre start på næste sæson til foråret.
Hvis du lukker ned for dit filter, så anbefales det at køre med luft gennem hele vinteren - det er dog ikke vores anbefaling, slet ikke med Koi i havedammen.