Virkon® Aquatic - Desinfektionsmiddel udviklet til havedam

Pris fra 299,00 kr.

Vælg Variant
På lager
Varenummer: HK-VKA

Mængde:

Virkon® Aquatic - desinfektionsmiddel specielt udviklet til brug i havedammen og karantænekar.

Effektivt mod patogener, skadelige bakterier, vira, parasitter og svampe.

  • Kontroller 'Det bakterielle tryk'
  • Effektivt mod skadelige bakterier, vira og parasitter
  • Nok med 1g pr. 1.000 liter ugentligt

Virkon® Aquatic indeholder ikke et indikatorfarvestof og parfume som findes i VirkonS®. Farvestoffet og parfume er blevet fjernet for at gøre produktet mere egnet til brug i havedammen og vandmiljøer i øvrigt. Ifølge DuPontT er Virkon® Aquatic baseret på de samme aktive ingredienser som VirkonS®.

Ved 1-2g pr. 1.000 liter bliver vandet ikke desinficeret helt, som et koncentreret desinfektionsmiddel, fx en Kaliumpermanganat kur, gør det. Men det er nok til at holde, det vi kalder 'Det bakterielle tryk' på et niveau hvor skadelige bakterier, vira og parasitter er reduceret og sat ud kraft. 

Man kan faktisk sige at Virkon® Aquatic er en form for Vandstabilisering, frem for egentlig dekontaminering eller desinfektion. 

Med Virkon® Aquatic slår du heller ikke den biologiske balance i dit filter system ned, men det anbefales dog at tilføre bakterier til filter og havedam, for at opbygge et sundt og naturligt niveau, som kan fungere sammen med Virkon® Aquatic. 

Tilsætning af Virkon® Aquatic til havedammen.

De fleste havedamme er udstyret med en pumpe, et mikrobiologisk filter og en UV-lampe. Før tilsætning af Virkon® Aquatic skal UV og/eller Ozon slukkes!

Virkon® Aquatic blandes med 10 liter vand fra havedammen eller hanen, i en spand eller vandkande og der omrøres til pulveret er helt opløst. Spredes/tilsættes gradvist til hele havedammen eller fx karantænekar. Lav evt. dit eget lille dispensersystem, ved at prikke et lille hul i bunden af en spand - derved tilsættes blandingen langsomt til vandet.

Sørg for, at pumpen kører og der er god cirkulation af vandet, mens Virkon® Aquatic tilsættes. 

Når Virkon® Aquatic efter en time eller to er fordelt i hele dit vandsystem, kan UV og/eller Ozon tændes igen.

Dosering ved forebyggende anvendelse: 

For en konstant balance i det bakterielle tryk og kontinuerlig stabilitet i vandkvaliteten, doseres med 1g Virkon® Aquatic pr. 1.000 liter bassinvand hver uge. 

Til forebyggende brug i foråret efter vinter og igen til efteråret inden vinter, anbefales det at benytte forhøjet dosis i 3 uger. Anvend 2g Virkon® Aquatic pr. 1.000 liter vand ugentligt i 3 uger, for at reducere og stabilisere det bakterielle tryk. 

Man bør skifte ca. 5% af vandet før den næste ugentlige dosis.

Dosering ved karantæne i kar:

I karantænekar benyttes en dosis på 2g Virkon® Aquatic pr. 1.000 liter vand, med en frekvens på 2 gange om ugen. Det er meget vigtigt at skifte 5-10% af vandet før den næste dosis. 

Dosering ved karantæne i havedam:

Ved karantæne kur i havedammen benyttes en dosis på 2g Virkon® Aquatic pr. 1.000 liter vand med en frekvens på 1 gang om ugen. Det er vigtigt at skifte 5-10% af vandet før den næste ugentlige dosis.

Dosering ved vedvarende vira og bakterier i havedam eller kar:

Brug en dosis på 5g Virkon® Aquatic pr. 1.000 liter vand - 7 dage i træk. På dette behandlingsniveau er det vigtigt, at du skifter 10% af vandmængden hver dag!

Doseringstabel - Virkon® Aquatic

Brug Resultat Dosering Frekvens Antal Bemærkning
Forebyggende brug Balance i det bakterielle tryk og stabilitet i vandkvaliteten 1 gram pr. 1.000 liter vand Ugentligt 1 gang (hver uge) Man bør skifte ca. 5% af vandet før den næste ugentlige dosis.
Forebyggende brug, Forår/Efterår Sænkning af det bakterielle tryk 2 gram pr. 1.000 liter vand Ugentligt 3 gange (3 uger i alt) Det er vigtigt at skifte 5% af vandet før den næste ugentlige dosis.
Karentæne, forebyggende brug i kar Til fx nye Koi inden de sættes i havedammen 2 gram pr. 1.000 liter vand 2 gange om ugen Så længe som nødvendigt Det er meget vigtigt at skifte 10% af vandet før den næste dosis.
Karentæne, forebyggende brug i havedam Til sænkning af det bakterielle tryk i havedammen, før nye fisk udsættes 2 gram pr. 1.000 liter vand Ugentligt 3 gange (3 uger i alt) Det er vigtigt at skifte 5-10% af vandet før den næste ugentlige dosis.
Behandling i kar/havedam Til behandling af vedvarende vira eller bakterier i havedammen eller karantænekar 5 gram pr. 1.000 liter vand Dagligt 7 dage (i træk) På dette behandlingsniveau er det vigtigt, at du skifter 10% af vandmængden hver dag!

Advarsel: Irriterer huden. Risiko for alvorlig øjenskade. Opbevares utilgængeligt for børn. Undgå kontakt med huden og øjnene. I tilfælde af kontakt med øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes! Brug passende beskyttelsestøj, handsker og briller/ansigtsskærm. Dette materiale og dets beholder, skal bortskaffes som farligt affald.

Virkon® Aquatic vil i sagens natur, have en indvirkning på den biologiske proces i dit filtersystem, da det dræber bakterier. Men med en rutinemæssig ugentlig vedligeholdelsesdosis, forudsat at 5-10% af vandet skiftes, før en ny dosis tilføres, bør det ikke påvirke effektiviteten af det biologiske filter. Dog kan det anbefales at tilføre bakterier til havedammen og dit filter, som ud over at supplere brugen af Virkon® Aquatic, også vil bidrage til en yderligere nedbrydning af skadelige stoffer og en sund biologisk balance! Hvis en højere dosis benyttes (over 1g pr. 1.000 liter) og/eller en højere frekvens af dosering, kan der udvikles skum på overfladen af havedammen og i dit filter - dette er ikke farligt.

Virkon® Aquatic er meget sikker i brug. Der ligger mange års erfaring og veldokumenteret effekt, bag dette produkt. KOIMAD.dk kan ikke gøres ansvarlige for brugen af dette produkt eller følgevirkninger, opstået ved brugen af det. Dette gælder både ved korrekt og forkert brug. 

Det anbefales at læse komplet information om VirkonS® og Virkon® Aquatic på engelsk.

Kommentarer 0