Menu
Din kurv

Guide til fodring!

 

Herunder giver vi dig nogle tips, som gøre valg af foder lettere.

Vi kigger lidt på kvalitet og indhold og så skal vi se på hvor meget du skal fodre dine fisk og hvornår.
Generelt kan vi sige om foder...

  • Det skal være af høj kvalitet, med den rigtige sammensætning af ingredienser
  • Det skal have det rigtige indhold af proteiner, fedt og vitaminer
  • Det skal være sammensat, så det er let fordøjeligt for dine fisk
  • Det skal belaste dit filtersystem mindst muligt
  • Det skal gives i de rigtige mængder og på de rigtige tidspunkter af året

 

► Hvilket foder til hvilken årstid?
► Hvor meget og hvor tit?
► Kvalitet og pillestørrelse?
► Stør i havedammen?

 

 

Hvilket foder – hvornår?

0-4°C

Fodring kan fortsætte 1-2 gange om ugen, hvis fiskene viser interesse for fodret. Hvis fodret ikke bliver spist kan fodring stoppes helt.
Stør er dog undtager - de skal have foder igennem hele vinteren.

Vi anbefaler Vinter Vital Special eller Takazumi Easy.

Se vores andet foder til 0-4°C - Klik her.

4-8°CVed temperature under 8°C er stofskiftet nedsat hos Koi og der bør fodres med et letfordøjeligt specialfoder.
Fodermængden reduceres i takt med at fiskene spiser mindre. Der kan ved denne temperatur fodres 1-2 gange om ugen.  

Vi anbefaler Wheat Germ.

Se vores andet foder til 4-8°C - Klik her.
8-12°CSom afslutning på sæsonen om efteråret og ved opstart i foråret anvendes et letfordøjeligt fodet med lavt proteinindhold. Dette foder kan med fordel være tilsat ekstra vitaminer til styrkelse af immunforsvaret, før og efter de kolde vintermåneder.

Forår: Fodring 1-2 gange ugentlig, senere 1 gang daglig når vandtemperaturen når 12 °C.
Efterår: Fodring 1-2 gange ugentlig.

Vi anbefaler KOI Prevention.

Se vores andet foder til 8-12°C - Klik her.
12-18°C

Når vandtemperaturen er 12°C kan man fodre 1-2 gange daglig. Antal daglige fodringer stiger gradvist med vandtemperaturen og mængden af foder kan også øges. Ved vandtemperature på 18°C kan hyppigheden være oppe på 2-3 gange daglig.
Det daglige foder kan have et højere indhold af protein og i perioder kan man give et vækstfoder som supplement. Det er også nu et foder til farveforbedring, vil give gode resultater.

En stor del af vores foder kan anvendes ved denne vandtemperatur. Derfor kan det hjælpe hvis man overvejer, om fodret skal have en bestemt egenskab. Det kan f.eks. være et basisfoder, vækstfoder, farvefoder, immunfoder eller en snack.

Prøv vores Fodervælger. Her kan du sortere på forskellige egenskaber og indsnævre valgmulighederne og gøre valget lettere for dig.

+18°CNår vandtemperatuer sniger sig over 18 °C kan antallet af daglige fodringer øges til mellem 4-6 fodringer om dagen, måske endda mere. Fodret må gerne have et højt proteinindhold og i perioder kan man supplere med et intensivt vækstfoder. Der kan også med fordel benyttes foder til farveforbedring.  

En stor del af vores foder kan anvendes ved denne vandtemperatur. Derfor kan det hjælpe hvis man overvejer, om fodret skal have en bestemt egenskab. Det kan f.eks. være et basisfoder, vækstfoder, farvefoder, immunfoder eller en snack.

Prøv vores Fodervælger. Her kan du sortere på forskellige egenskaber og indsnævre valgmulighederne og gøre valget lettere for dig.

▲ Til toppen

 

Hvor meget foder i forhold til vandtemteratur?

En Koi karpe skal som udgangspunkt have, hvad der svarer til 1-2% af sin kropsvægt, i døgnet. Hvis du ønsker vækst, kan dette øges til 2-3% eller der kan benyttes specielt vækstfoder. Vækst af Koi bør som oftest først ske, ved vandtemperaturer på 18°C og derover. Intensiv vækst af Koi kan opnås ved en kombination af vækstfoder og 3% mængde ift. vægten.

Ved 20°C skal en Koi have 100% foder! Det vil sige at den skal have mindre foder ved vandtemperaturer under fx ca. 90% ved 18°C og ca. 75% ved 15°C. 
Fodring kan med det rigtige vinterfoder fortsætte helt ned til/starte ved 5°C, eller til fisken selv stopper/starter med at spise.

Nedenstående graf viser forholdet mellem vandtemperatur og fodermængde.
Eksempel: Ved en vandtemperatur på ca. 10ºC har dine fisk kun brug for 10% af den normale ration ved 20ºC.

Forholdet mellem vandtemperatur og antal fodringer:

 

Hvor meget foder i forhold til mængde af fisk?

For at kunne regne ud hvor meget foder du skal bruge ved en vandtemperatur på 20°C skal man ca. vide hvad ens bestand af Koi vejer. 

Til dette formål kan nedenstående tabel bruges. Det er klart at man kun kan regne sig frem til en ca. vægt og dermed kun en vejledende fodermængde. Men det giver god mening at gøre det, da dine Koi kun kan optage en vis mængde og resten derfor kommer ufordøjet ud igen. Samtidig er der mange penge at spare, ved ikke at overfodre!

Et sidste godt råd er at fodre dine Koi flere gange om dagen. Derved øger du optagelsen hos dine Koi og det giver mindre belastning af dit filter. Der kan med fordel benyttes en foderautomat, som giver et par gange om dagen imens man er på arbejde. Samtidig er den super praktisk i ferieperioder. Der bør fodres fra 1-6 gange i døgnet, alt efter vandtemperatur.

Skemaet herhunder viser hvor meget foder en koi har brug for ved 20°C, i forhold til sin vægt. Skemaet viser også forskellen i fodermængde, alt efter om man ønsker normal fodring eller har et ønske om vækst. 

Koi størrelseFodermængde pr. døgn
LængdeVægtNormal ca. 1,5 %Vækst ca. 3,0 %
10 cm50 g0,75 g1,5 g
15 cm90 g1,35 g2,7 g
20 cm120 g1,8 g3,6 g
25 cm200 g3 g6 g
30 cm350 g5,2510,5 g
35 cm600 g9 g18 g
40 cm900 g13,5 g27 g
45 cm1,2 kg18 g36 g
50 cm1,7 kg25,5 g51 g
55 cm2,8 kg42 g84 g
60 cm3,5 kg52,5 g105 g
65 cm5,0 kg75 g150 g
70 cm7,0 kg105 g210 g
75 cm8,5 kg127,5 g255 g
80 cm10,0 kg150 g300 g
85 cm15,0 kg225 g450 g
90 cm20,0 kg300 g600 g

▲ Til toppen

 

 

 

Hvordan kender jeg et godt foder?

For alle kvalitetsprodukter gælder, at det skal være ekstruderet! Under ekstruderingen opvarmes alle foderets ingredienser under højt tryk til mere end 130°C. Derved dræbes alle bakterier og ufordøjelige ingredienser reagerer med vand og omdannes til letfordøjelige kulhydrater. Dette medfører større optagelighed og bedre udnyttelse af foderet. Alle foder produkter på KOIMAD.dk er fremstillet på denne måde!

Produkterne bør indeholde 30-40% råprotein og 3-10% råfedt. Vær altid opmærksom på indholds- og tilsætningsstoffernes sammensætning. Der kan naturligvis findes produkter med særlig egenskaber, som ligger uden for disse normer, men stadig er et kvalitetsprodukt.

KOIMAD.dk går meget op i at alle vores produkter overholder disse få, men vigtige principper.

 

Hvorfor tilbydes foder ofte kun i liter?

Det bør mindst have en liter vægt på 300 gram, hvorfor mængdeangivelsen på salgsemballagerne skal være i kilo, i stedet for i liter.

Foder bør have en litervægt på minimum på 300 gram. Visse produkter, som regel foder af mindre god kvalitet, sælges ofte kun med en literangivelse.
Nye fremstillingsmetoder gør det muligt, at fremstille produkter med f.eks. 80 gram pr. liter. I så fald svarer en 10 liters spand kun til 800 gram foder.

Mængdeangivelsen på salgsemballagerne skal være opgivet i kilo, i stedet for i liter.
Foder med en meget lav litervægt er ofte "poppet" og indeholder rigtig meget luft og ikke tilstrækkelig med næring.

Køb derfor altid dit foder i kilo eller vær sikker på hvad indholdet vejer.

 

Hvor store bør foderpiller være?

Den mindste Koi eller havedamsfisk afgør pillestørrelsen. Alt efter fiskestørrelsen kan du også blande forskellige pillestørrelser.
Mindre piller giver en bedre fordøjelse. 

Det er bedre at fodre store fisk med små piller end at fodre små fisk med store piller. Er pillerne for store, napper fiskene længe til fodret inden de kan indtage det og så ligger det længe i vandet og belaster filtret unødigt.

 

Er et højt indhold af råprotein og råfedt godt?

Nej, ved et råproteinindhold over 40 % og et råfedtindhold over 10 %, bør man være ekstra opmærksom. En vedvarende konstant fodring udgør en høj belastning for fiskene, da det kan føre til fedtlever og nyreproblemer. Alle vores produkter har en velafbalanceret sammensætning af næringsstoffer, vitaminer, mineralstoffer, sporstoffer og kostfibre – hvilket giver optimale betingelser og korrekt ernæring, for alle havedammens fisk.

Hvis der fodres med et høj-protein foder, så bør dette kun benyttes i korte perioder på 7-14 dage med en tilsvarende pause imellem og ved vandtemperaturer over 18°C!

▲ Til toppen

 

Kan jeg også holde Stør i havedammen? 

De fleste arter af stør er velegnede til havedamsbrug, men det er vigtigt udelukkende at bruge synkende størfoder til fodring. Størens mund sidder på undersiden af fisken, hvilket gør det meget svært for den, at spise andet end foder fra bunden af havedammen. 

Stør ses ofte cirkle rundt i havedammen også langs overfladen. Det sker at de snupper lidt flydefoder, men det vil ikke være tilstrækkelig til at leve af. 

Størfoder har et højt indhold af både fedt og protein. I længden kan det være skadeligt for Koi, hvis de spiser for meget af det. Størfoder lugter meget kraftigt, fordi støren ser dårligt. og det tiltrækker koi. Man bør derfor fodre sine koi først, inden man fodre sine stør, i håber om at de er for mætte til at spise størfodret. Stør er nataktive, så man kan med fordel fodre når det begynder at blive mørkt.

Stør skal have foder hele året, også om vinteren og ved alle vandtemperaturer. Stør ligger næsten aldrig helt stille, hvorfor de har brug for foder året rundt.

Det er klart, at mængden altid skal tilpasses og de spiser da også væsentligt mindre om vinteren. Under 10°C kan det være et problem hvis dine Koi spiser størfoder, da denne indeholder for meget protein og fedt, til at Koi kan fordøje det.

Dette kan løses ved at bruge et synkende vinterfoder, fx Yamakoshi Energy Mix Sinking, som dine Stør fint kan leve af om vinteren.

▲ Til toppen