5 tips til efteråret i havedammen

Oprettet d.

5 tips til efteråret i havedammen

 

Få vores bedste råd til forberedelserne i havedammen inden vinteren

Selvom kalenderen viser at det er efterår, er det ikke ensbetydende med at sæsonen i havedammen er slut. Det er bare en ny og anderledes sæson vi bevæger os ind i, hvor fokus skal ligge et andet sted.

1.    Hold øje med temperaturen:

Det kan være rigtig brugbart at kende vandtemperaturen i sin havedam. Det giver mulighed for at vælge det foder dine fisk får mest gavn af.  Det rette foder giver den bedste optagelse og udnyttelse af fodret, uden at det bliver en belastning for fisken og fordøjelsen.

2.    Valg af foder:

Skift foder inden temperaturen falder alt for drastisk i takt med bladene fra træerne. Udnyt at fiskene stadig spiser godt og overvej om det er tid til at skifte til et andet foder. Vi anbefaler et Immunfoder, hvor ingredienserne er lidt anderledes og bedre kan forberede din Koi og øvrige havedamsfisk til efterår og senere den kolde vinterperiode. 
Du bør fortsætte med at fodre dine fisk, lige så længe de viser interesse for at spise. Det vigtigste er at fodret er tilpasset årstiden og vandtemperaturen samt at fodermængden tilpasses appetitten.
Vores Fodervælger kan hjælpe med at finde det rette foder, og der er også hjælp at hente i vores ”Guide til fodring”   

3.    Undgå blade i havedammen:

Nedfaldne blade og andet organisk materiale kan blive en belastning for filter og havedam og bør derfor mindskes. Til det kan du bruge et Løvnet. Det spændes ud over havedammen og opsamler hovedparten af de blade der falder ned. Det kan dog ikke helt undgås, at nogle blade ender i havedammen. De kan fjernes regelmæssigt med et fiskenet eller støvsuger. En støvsuger er også effektiv til at fjerne blade og andet organisk affald der har samlet sig på bunden i løbet af sæsonen. 
Har du planter i havedammen, er det vigtigt løbende at fjerne døde blade og overveje om de skal beskæres hvis de er vokset sig for store til havedammen. 

4.    Styrk balancen i havedammen:

Selvom temperaturen falder i havedammen i efteråret, er der stadig nogle bakterieprodukter der er aktive ved de lave temperaturer. De kan være med til at nedbryde de næringsstoffer der fortsat er i vandet og som kan medvirke til uklart vand og dårlig vandkvalitet.
Bakterier der er målrettet nedbrydning af organisk affald der kan blive til gasser

5.    Tid til refleksion og eftersyn:

Vi vil allerhelst kunne sidde og nyde havedammen, med klart vand og fisk der trives. Det er bare ikke altid virkeligheden er sådan. 
Efteråret er et godt tidspunkt, til at reflektere over hvordan sæsonen er gået. Hvordan har havedammen kørt? Har vandet været klart? Har fiskene haft det godt? Har filtret kørt optimalt? 

Giv dit filter og din installation et eftersyn. Nogle gange er vi nødt til at justere lidt på vores filterløsning eller overveje om vi kan gøre tingene anderledes for at havedammen er bedre i balance. Laver du ændringerne i efteråret, vil de være klar til foråret og næste sæson blive måske endnu bedre.