Artikler om Foder og fodring

Sammenligning af JPD og Hikari foder

Vi har været en tur i arkivet på vores gamle hjemmeside og fundet denne intressante - men stadig aktuelle og brugbare test.

Koifoder er ofte et af de mest omtalte emner ifm. vores hobby, især når sommeren kommer og snakken falder på vækstfoder og vækst af Koi. At vurdere hvilket foder man skal vælge kan være en opgave i sig selv. Det er vigtigt at vælge rigtigt, da bl.a. det høje indhold af proteiner, kan være en udfordring for dit filter. Det samme gælder de øvrige ingredienser, som bør være sammensat, så de påvirker din vandkvalitet mindst muligt.

Det er vigtigt at vide hvad proteinet i fodret består af. Protein niveauer som stammer fra råvarer af høj kvalitet, som fx hvidt fiskemel, giver langt den bedste næring. Gode råvarer er langt mere naturlige og indeholder en højere procentdel af bl.a. aminosyrer, der er nødvendige for dine Koi. Kommer proteinet i højere grad fra vegetabilske råvarer, indeholder de simpelthen ikke de nødvendige aminosyreprofiler, som dine Koi kræver.

Andre råvarer såsom krillmel, tørrede rejer, fiskeolie osv. anvendes ofte i kombination med hvidt fiskemel, for at maksimere et proteinniveau af høj kvalitet.

Proteiner

Når du læser indholdsfortegnelsen på et foder til dine Koi karper eller øvrige havedamsfisk, vil du finde et ’Råprotein’ niveau angivet i %. Hvad du ikke kan se, er hvor stor en andel af proteinet, der reelt er hvidt fiskemel, krillmel, sojamel og/eller vegetabilske proteiner.

En måde at vurdere dette på, er ved at kigge på ’Rå aske’ niveauet. Askeindholdet beregnes ved en afbrænding af foderet, hovedsagelig de ’ufordøjede rester’. Andelen af aske på indholdsfortegnelsen, er beregnet ud fra den mængde af foderet, som Koi ikke fysisk kan fordøje.

Kvalitetsråvarer, som fx hvidt fiskemel, krill osv. giver meget lave aske niveauer. Et lavt aske niveau viser at foderet har en meget høj fordøjelighed og du derfor får mest mulig ernæring ud af foderet. Når askeindholdet er højt, viser dette at en mindre mængde af foderet bliver fordøjet - hvilket samtidig resulterer i en større mængde affaldsstoffer i vandet.

I skemaet herunder kan du se en sammenligning af protein- og aske niveauerne i procent i udvalgte produkter fra JPD og Hikari.

Begge mærker bruger råvarer af høj kvalitet, men sammensætningen og mængden af de bedste råvarer varierer. Det ses tydeligt på foder fra JPD, at der kun er anvendt råvarer af højeste kvalitet, da askeindholdet er meget lavere!

Vitaminer

Hele JPD foder serien er beriget med vitamin C og E. C-vitamin er meget vigtigt for sundheden hos dine Koi karper. I modsætning til mennesker, kan Koi faktisk producere C-vitamin i deres krop. Niveauerne af C-vitamin kan dog svinge på grund af miljømæssige faktorer, sygdom og stress. Ved at supplere deres C-vitamin-niveau, vil du aktivt give dem en hjælpende hånd. Stressfri fisk med et suppleret C-vitamin indtag, vil udvikle fantastiske hvide områder, der er lyse og rene.

Vitamin E fungerer på samme måde, men E-vitamin påvirker muskelmassen og opbygningen af denne. Med tilstrækkeligt E-vitamin niveau, vil Koi opretholde en stærk og sund kropsbygning.

Disse to vitaminer kombineret i foderet vil øge stofskiftet (metabolismen) hos dine Koi. Hvilket igen øger fordøjelsesprocessen og giver et bedre immunforsvar.

Vandkvalitet

En anden vigtig faktor, når du skal vælge Koifoder, er hvordan det påvirker vandkvaliteten og klarheden i vandet. De ekstremt høje produktionsstandarder i JPD serien ses tydeligt, ikke kun i de ingredienser, der anvendes i produktionen, men også på den positive indvirkning det har på din vandkvalitet.

I denne test blev 5g af foder tilsat til 165 ml vand. Det første billede viser begyndelsen af testen, det andet billede viser, hvordan foderet afgiver farve efter 15 minutter i vandet. Det tredje billede viser foderet og vandkvaliteten efter 30 minutter. Selvfølgelig vil foder normalt ikke forblive urørt og uspist i havedammen i 30 minutter, men selv efter 15 minutter kan du se farven på vandet mærkbart ændrer sig i Hikari prøven.

Dette er blot en lille uvidenskabelig test - men den giver alligevel et ret klart resultat.

 

Bemærk: Denne artikel er af ældre dato, så indhold af proteiner, vitaminer mv. kan have ændret sig. Dog ser det ud til der ved genudgivelsen af denne artikel, stadig er en markan forskel på de mærker. Testen er udført i England, men produkterne er de samme som vi har her i Danmark

Kilde: https://quenikoiblog.co.uk/2016/05/08/jpd-food-tried-tested-and-proven/

8. maj 2016 - Queni Koi

Fodring af Koi

Fodring af koi er en vigtig del af at opretholde en sund og livlig fiskebestand i din havedam. Koi er kendt for deres appetit og deres evne til at spise store mængder mad, men det er vigtigt at fodre dem korrekt for at undgå sundhedsproblemer og overbelastning af din havedam og filtersystem.

En af de vigtigste faktorer, der påvirker fodringen af koi, er vandtemperaturen. Koi er koldeblodige dyr, og deres stofskifte ændrer sig i takt med, at vandtemperaturen stiger og falder. Mængden af foder skal derfor reguleres efter vandtemperaturen og når vandtemperaturen er under 8-10°, skal de tilbydes koldvandsfoder, som er lettere for demat fordøje. 

Når det kommer til fodring af koi, er det vigtigt at tage hensyn til mængden af mad, som du giver dem. Det anbefales at fodre koi flere gange om dagen, men i mindre portioner. Overfodring kan føre til overbelastning af dit filtersystem og resultere i et fald i vandkvaliteten. Generelt skal koi fodres med den mængde foder, som de kan spise på 5-10 minutter. Hvis der stadig er foder tilbage efter denne tid, bør du fjerne det, da det ellers ligger og forurene vandet.

Det er også vigtigt at vælge den rigtige type foder til dine koi. Koi har brug for en afbalanceret diæt, der indeholder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Koi kan spise mange forskellige typer foder: tørfoder, levende foder, tørrede snacks og endda grøntsager. Det anbefales at variere deres kost for at give dem en bred vifte af næringsstoffer og for at forhindre, at de bliver kræsne. Vi anbefaler at fodre med tørfoder efter årstiden og bruge tørrede snacks og grøntsager som ærter, majs som supplement eller en sjov snack ved lejlighed.

En anden faktor, der kan påvirke fodringen af koi, er vandkvaliteten. Koi har brug for rent og klart vand for at forblive sunde og raske. Hvis vandkvaliteten er dårlig, kan det påvirke deres appetit og fordøjelsesevne. Sørg for at holde vandet rent og godt iltet, og foretag regelmæssige vandtest for at sikre, at niveauerne af ammoniak og nitrit er lave.

Endelig er det vigtigt at tage hensyn til fiskens alder og størrelse, når du fodrer koi. Yngre koi og mindre koi har brug for mere protein i deres kost for at støtte deres vækst og udvikling, mens ældre koi og større koi har brug for mere kulhydrater og fedtstoffer for at opretholde deres energiniveau og generelle sundhed. Det kan være en god idé at undersøge og finde den rigtige type foder til din koi baseret på deres alder og størrelse.

Alt i alt er fodring af koi en vigtig faktor, når det kommer til at opretholde en sund og livlig fiskebestand i din havedam. Ved at tage hensyn til vandtemperaturen, mængden af foder, typen af foder, vandkvaliteten og fiskens alder og størrelse, kan du hjælpe med at sikre, at dine koi forbliver sunde og trives i deres omgivelser.

Hvis du vil vide mere om fodring af koi, kan du læse meget mere i vores Guide til fodring  

Gør havedammen klar til foråret

Foråret har så småt meldt sin ankomst, og solens styrke tager til dag for dag. Det betyder, at temperaturen stiger – også i din havedam. Når det sker, vågner livet i havedammen op fra sin vinterdvale, og med nogle få trin kan du hjælpe planter og dyr godt på vej.

Forårsklargøring af havedammen indebærer blandt andet rengøring, opstart af pumpe og filter, tilsætning af forskellige bakterier samt fodring af dine fisk. Neden for har vi samlet en guide til dig, der gerne vil godt i gang med at gøre havedammen klar til foråret.

Trin for trin: Forårsklargøring af havedam

1. Let rengøring af havedammen

Det er fristende at kaste sig over den grundige forårsrengøring med det samme, men du bør gå stille og roligt til værks. Det kan stresse fiskene unødigt, og du bør derfor vente med den helt store oprensning af havedammen til vandtemperaturen er over 10 grader.

Du kan til gengæld sagtens fjerne døde planter i og omkring havedammen, ligesom du let kan opsamle nedfaldne blade med et fiskenet.

2. Opstart af pumpe og filter

Har din havedam været lukket ned for vinteren, kan du starte pumpe og filter op igen, så snart vandtemperaturen har nået et stabilt leje på omkring 5-6 grader. Husk i den forbindelse at tjekke, om du har brug for nye reservedele for optimal drift, eller om filteret har nogle defekter, du skal have udbedret.

Husk at kontrollere pakninger på filter og UV og smøre dem med silikonefedt. så holder de længere og du ungår der er noget der drypper eller er utæt. Du kan få mange flere råd til køb og vedligehold af UV-C lige her.

Trænger dit filter til nye svampe eller måtter, kan du finde dem her.

3. Tilføjelse af Mælkesyrebakterier

De fleste bakterier bør først tilsættes havedammen, når temperaturen bliver højere, men lige præcis Mælkesyrebakterier er stadig aktive i det kølige vand – og dem anbefaler vi, at du tilfører under forårsklargøringen.

Mælkesyrebakterier stabiliserer pH-værdien i din havedam samt binder ammonium og nitrit, og den biologiske del af dit filtersystem fungerer dermed meget bedre. Derudover bidrager Mælkesyrebakterier til nedbrydning af overflødige næringsstoffer, som ellers kan skabe ubalance og give dårlig vandkvalitet i havedammen.

4. Fodring af fisk

Det er en udbredt misforståelse, at du ikke må fodre dine fisk om vinteren, samt at du bør vente, til temperaturen er steget til +10 grader. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på dine fisk, så du tilpasser fodringen herefter.

Ligger temperaturen mellem 0-4 grader, anbefaler vi enten VinterVital Special eller Takazumi Easy. Begge er letfordøjeligt foder af høj kvalitet, som er fremstillet specielt til koldt vand og ikke mindst til det lave stofskifte, fiskene har om vinteren. Oplever du, at fodret ikke bliver spist, bør du stoppe fodringen, indtil det bliver varmere.

Først på foråret er fiskene endnu ikke vågnet helt fra deres vinterdvale, og derfor bør du starte med letfordøjeligt specialfoder – fx Wheat Germ. Når vandtemperaturen er høj nok – 8-12 grader – kan du skifte til letfordøjeligt foder med lavt proteinindhold. Overvej evt. immunfoder der er fremstillet så de støtter det naturlige immunforsvar, oven på de kolde vintermåneder. 

Vil du vide mere om fodring af fisk i havedammen, kan vi anbefale dig at læse vores udførlige Guide til fodring med anbefalinger til de respektive årstider.

5. Filterstart 

Når foråret for alvor har fået temperaturen til at stige, kan du med fordel tilsætte filterstart i havedammen – fx Bacti Start eller en af vores andre effektive filterstartere.

Filterstart øger filterets effekt i begyndelsen af sæsonen, hvor forholdene endnu ikke er helt optimale, og dermed forbedres vandkvaliteten. Det skyldes blandt andet, at filterstart indeholder alle de nødvendige mikroorganismer til at styrke den naturlige nedbrydning af affaldsstoffer, ligesom det bidrager effektivt til omdannelse af ammoniak til nitrit.

Forårsklargøring betaler sig

Ovenstående guide er møntet på de ting, du kan gøre først på sæsonen, når solen begynder at kigge frem, og det kribler i fingrene for at komme i gang.

Senere på foråret kan du overveje at rense din havedam og støvsuge bunden, udskifte 25-30% af vandet samt tilpasse fodringen af dine fisk efter sæsonen.

Uanset hvordan du griber forårsklargøringen af dine havedam an, og i hvilken rækkefølge du udfører de forskellige dele, er det en proces, vi varmt kan anbefale. Forårsklargøring giver en god start på sæsonen, og det vil udmønte sig i mindre vedligeholdelse resten af året.

Hvilket fiskefoder er bedst om foråret?

Oven på vinterens dvale anbefaler vi letfordøjeligt foder med lavt proteinindhold eventuelt tilsat vitaminer, der kan styrke fiskenes naturlige immunforsvar.

Hvornår må jeg begynde at fodre mine fisk i havedammen?

Nogle fisk kræver fodring hele året, mens andre først bør have foder, når de er vågnet fra vinterdvale. Du kan finde flere informationer om fodring af fisk i havedam på vores hjemmeside.

Hvornår må jeg begynde på forårsklargøring af min havedam?

Du kan så småt begynde, når temperaturerne begynder at stige. Men pas på, at du ikke stresser fiskene ved at gribe forårklargøringen forkert an eller starte for tidligt. Læs vores guide til forårsklargøring af havedam, så du kommer godt fra start.